|
||||||||||
Luk |
Thoras Æbles historie og anvendelse
Thoras Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Hasle ved Aarhus .
Thoras Æble er en frøplante dannet 1924.
Thoras Æble er kendt i Danmark siden 1938. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Thoras Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Thoras Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Thoras Æble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt mere end halvdelen af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 16b/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Thoras Æble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Thoras Æble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 52 mm og en diameter på 59 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber/kun synlig som striber på grundfarven.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 28 mm lang og ca. 2,1 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/lukket.
Kernehusets diameter er ca. 21 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og små.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|