|
||||||||||||
Luk |
Søbjergæbles historie og anvendelse
Søbjergæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Søbjerg ved Høng .
Søbjergæble er en frøplante dannet 1890.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som madæble.
Søbjergæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Søbjergæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Søbjergæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 16b/28/33.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Søbjergæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma. Smager lidt af druer.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Søbjergæble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 71 mm og en diameter på 76 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er meget kort og tyk, ca. 11 mm lang og ca. 3,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,32 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|