|
||
Luk |
Spiseæble Vejles historie og anvendelse
Spiseæble Vejle stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Vejle .
Spiseæble Vejle er en frøplante af Cox Pomona x Skovfoged
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Spiseæble Vejle gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Spiseæble Vejle blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Spiseæble Vejle fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Spiseæble Vejle er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med megen sødme, svag syrlighed og nogen aroma. Har lidt fad smag.
Kødet har en dårlig bismag.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har meget stor tendens til stødskader.
Smagen af Spiseæble Vejle vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 54 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund og lidt asymmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker gråhvide i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Stilken er middel/lang og tyk, ca. 12 mm lang og ca. 3,2 mm tyk.
Stilkenden har en lille fortykkelse.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Kernehuset er liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en 1,6 farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|