Rosenholms historie og anvendelse
Rosenholm stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Bogense .
Sorten kendes også under synonymerne Rosenholms æble.
Rosenholm er en frøplante dannet 1870.
Rosenholm er kendt i Danmark siden 1927. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1952.
Rosenholm er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som madæble.
Rosenholm gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er følsom for æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Rosenholm blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Rosenholm fik skurvangreb på omtrent halvdelen af bladene, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Rosenholm er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Rosenholm vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 70 mm og en diameter på 77 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 21 mm lang og ca. 2,6 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad/dyb, og bægeret er middelstort/smalt/bredt og åbent/halvåbent/lukket.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 33 mm. Kernehuset udgør ca. 0,44 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)