|
||||||
Luk |
Rifbjerg Skarlagen Pearmains historie og anvendelse
Rifbjerg Skarlagen Pearmain stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland fra Rifbjerg på Langeland .
Rifbjerg Skarlagen Pearmain er en frøplante af Broholm x ? dannet 1913.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Rifbjerg Skarlagen Pearmain er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Rifbjerg Skarlagen Pearmain gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Rifbjerg Skarlagen Pearmain blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Rifbjerg Skarlagen Pearmain fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på lidt færre end halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er meget sen/middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Rifbjerg Skarlagen Pearmain er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Rifbjerg Skarlagen Pearmain vurderes samlet som dårlig.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 68 mm og en diameter på 63 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber/kun synlig som striber på grundfarven.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 33 mm. Kernehuset udgør ca. 0,52 af hele æblets diameter.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|