|
||||||||
Luk |
Prinsesse Anne Maries historie og anvendelse
Prinsesse Anne Marie stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Beder gartnerskole ved Aarhus .
Sorten kendes også under synonymerne Beder III.
Prinsesse Anne Marie er en krydsning af Signe Tillisch x Kasseler Renette dannet 1945.
Prinsesse Anne Marie er kendt i Danmark siden 1950. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Prinsesse Anne Marie gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er robust mod æbleskurv, meget følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/8.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Prinsesse Anne Marie er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Prinsesse Anne Marie vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 62 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er rusten.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er meget lang og tynd, ca. 29 mm lang og ca. 1,9 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret højt/midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 22 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|