Pilehaveæbles historie og anvendelse
Pilehaveæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland fra Pilehave på Lolland .
Pilehaveæble er en frøplante dannet 1800.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som madæble.
Pilehaveæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort/middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og robust mod æblekræft.
Pilehaveæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Pilehaveæble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på omtrent 25 % af grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Pilehaveæble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblets ydre
med en længde på 70 mm og en diameter på 86 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund/rund konisk
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er kun synlig som striber på grundfarven.
Bægerhulen er flad, og bægeret er smalt og lukket.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret midt/højt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er liggende ovalt/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 49 mm. Kernehuset udgør ca. 0,57 af hele æblets diameter.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)