Pigeon Rød Vinters historie og anvendelse
Pigeon Rød Vinter stammer oprindeligt fra Danmark .
Pigeon Rød Vinter er en frøplante
Pigeon Rød Vinter er kendt i Danmark siden 1882. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1928.
Pigeon Rød Vinter er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Pigeon Rød Vinter gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Pigeon Rød Vinter blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Pigeon Rød Vinter fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Pigeon Rød Vinter er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Pigeon Rød Vinter vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 75 mm og en diameter på 66 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er afstumpet konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker brune i forhold til grundfarven og violette i forhold til dækfarven.
Stilken er kort/middel og middel tyk, ca. 10 mm lang og ca. 2,8 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort og halvåbent.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 23 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)