|
||||||||||||
Luk |
Ormslevæbles historie og anvendelse
Ormslevæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Ormslev ved Korsør .
Ormslevæble er en frøplante dannet 1913.
Ormslevæble er kendt i Danmark siden 1921. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Æblet bruges som spiseæble.
Ormslevæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort/middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Ormslevæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ormslevæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 2/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Ormslevæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma. Smager lidt af roser.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Ormslevæble vurderes samlet som meget god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel
Formen er fladrund konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|