Marieæble fra Hjortholms historie og anvendelse
Marieæble fra Hjortholm stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland fra Hjortholm på Langeland .
Sorten kendes også under synonymerne Hjortholm Marieæble.
Marieæble fra Hjortholm er en frøplante dannet 1891.
Marieæble fra Hjortholm er kendt i Danmark siden 1921. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Marieæble fra Hjortholm gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Marieæble fra Hjortholm blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Marieæble fra Hjortholm fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/4/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Marieæble fra Hjortholm er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Marieæble fra Hjortholm vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 60 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 14 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort og halvåbent/lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)