)
|
||||||||||||||
|
||||||||||||||
)
|
)
|
)
|
| Luk |
Langt rødt Hindbæræbles historie og anvendelse
Langt rødt Hindbæræble stammer oprindeligt fra Tyskland/Holland .
Sorten kendes også under synonymerne Hindbæræble.
af Calville Rouge x ? dannet før 1802.
Langt rødt Hindbæræble er kendt i Danmark siden 1850. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Langt rødt Hindbæræble er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Langt rødt Hindbæræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Langt rødt Hindbæræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Langt rødt Hindbæræble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 10/31.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Langt rødt Hindbæræble er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma. Lidt hindbæragtig smag.
Kødet har en dårlig bismag.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Langt rødt Hindbæræble vurderes samlet som dårlig.
Æblets ydre
Æblet er stort
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 100 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker grønne i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Stilken er middel/lang og middel tyk, ca. 15 mm lang og ca. 2,7 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort/smalt og halvåbent/lukket.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 30 mm. Kernehuset udgør ca. 0,43 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)