Jølbyæbles historie og anvendelse
Jølbyæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Mors fra Jølby på Mors .
Jølbyæble er en frøplante af Glasæble x ?
Jølbyæble er kendt i Danmark siden 1938. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Jølbyæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Jølbyæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Jølbyæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa/lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 4/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Jølbyæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Jølbyæble vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 62 mm og en diameter på 73 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse /grønne i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 16 mm lang og ca. 2,8 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,39 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)