Hjortholms historie og anvendelse
Hjortholm stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland fra herregården Hjortholm .
Sorten kendes også under synonymerne Hjortholm Marieæble.
Hjortholm er en frøplante dannet 1850.
Hjortholm er kendt i Danmark siden 1850. Sorten er eller har været noget dyrket.
Hjortholm er eller har været egnet til dyrkning i erhverv. Træet kan i øvrigt bruges til landskabstræ/vildtvoksende.
Æblet bruges som spiseæble.
Hjortholm gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Hjortholm blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Hjortholm fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/4/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Hjortholm er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et meget attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Smagen af Hjortholm vurderes samlet som meget god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 64 mm og en diameter på 80 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er hvidgul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er kun få lenticeller. Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker røde i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og middel tyk, ca. 10 mm lang og ca. 2,9 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)