|
||||||||||||
|
||
Luk |
Hillesteds historie og anvendelse
Hillested stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland fra Hillested ved Maribo .
Hillested er en frøplante af Alexander x Golden Noble dannet 1878.
Hillested er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som spiseæble.
Hillested gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort.
Løvfylden er middel. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og robust mod æblekræft.
Hillested blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Hillested fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på omtrent 25 % af grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Hillested er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Hillested vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 77 mm og en diameter på 87 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Der er revner på frugten.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Stilken er lang/meget lang og tyk, ca. 23 mm lang og ca. 3,3 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/smalt og halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|