Hans Wassards historie og anvendelse
Hans Wassard stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Marienlyst ved Vordingborg .
Hans Wassard er en frøplante af Flaskeæble x Hvid Vinterpigeon dannet 1850.
Hans Wassard er kendt i Danmark siden 1927. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1928.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Hans Wassard gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Hans Wassard blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Hans Wassard fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Hans Wassard er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Hans Wassard vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 87 mm og en diameter på 82 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er aflang/oval og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og åbent.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet/ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 39 mm. Kernehuset udgør ca. 0,48 af hele æblets diameter.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)