Hans Mathiesens historie og anvendelse
Hans Mathiesen stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland .
Sorten kendes også under synonymerne Bess Pool.
Hans Mathiesen er en frøplante dannet 1873.
Hans Mathiesen er kendt i Danmark siden 1910. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1957.
Hans Mathiesen er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Hans Mathiesen gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Hans Mathiesen blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Hans Mathiesen fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er meget sen/sen.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Hans Mathiesen er høstmoden meget sent (første halvdel af november)/sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel/lille tendens til stødskader.
Smagen af Hans Mathiesen vurderes samlet som middel god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort/middelstort med en længde på 66/68 mm og en diameter på 77/82 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og symmetrisk/lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul/grøn . Dækfarven er rød/mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og mørkerøde/brune i forhold til dækfarven.
Stilken er kort og tyk, ca. 13 mm lang og ca. 3,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort/bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes/slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 22/37 mm. Kernehuset udgør ca. 0,29/0,45 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er 1/tyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er middelfast/fast med en 1/grov struktur.
Kødet har stærk/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)