Gråmølles Æbles historie og anvendelse
Gråmølles Æble stammer oprindeligt fra England fra Blenheim, Oxfordshire .
Sorten kendes også under synonymerne Grå Mølles æble, Blenheim.
Gråmølles Æble er en frøplante af Reinette de Hollande x ? dannet 1740.
Gråmølles Æble er kendt i Danmark siden 1880. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Gråmølles Æble er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Æblet bruges som madæble.
Gråmølles Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Gråmølles Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Gråmølles Æble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på lidt færre end halvdelen af æblerne, æblekræftangreb på lidt færre end halvdelen af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/3/10.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Gråmølles Æble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, stærk syrlighed og nogen aroma.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Gråmølles Æble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 69 mm og en diameter på 80 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber/helt jævn.
Skrællens overflade er ujævn.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk, ca. 15 mm lang og ca. 3,2 mm tyk.
Stilkenden har en meget stor fortykkelse.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb/middeldyb, og bægeret er bredt og åbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,30 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en fin struktur.
Kødet har meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)