|
||||||||||||||
Luk |
Grå Fransk Reinets historie og anvendelse
Grå Fransk Reinet stammer oprindeligt fra Frankrig .
Sorten kendes også under synonymerne Reinette grise.
Grå Fransk Reinet er en frøplante dannet 1653.
Grå Fransk Reinet er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1937.
Æblet bruges som madæble.
Grå Fransk Reinet gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Grå Fransk Reinet blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Grå Fransk Reinet fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på ca. 25 % blade og meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7/9.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Grå Fransk Reinet er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Grå Fransk Reinet vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 53 mm og en diameter på 64 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er rusten.
Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 17 mm lang og ca. 2,6 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og lukket/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 23 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|