|
||||||||||
Luk |
Grænseæbles historie og anvendelse
Grænseæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Ribeegnen .
Grænseæble er en frøplante dannet før 1924.
Grænseæble er kendt i Danmark siden 1911. Sorten er eller har været lidt/meget lidt eller slet ikke dyrket.
Grænseæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Grænseæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Grænseæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Grænseæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/8.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Grænseæble er høstmoden meget tidligt (første halvdel af august).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med megen sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Grænseæble vurderes samlet som meget god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 %/0 % af æblet.
Skrællens overflade er glat.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|