Bødkeræbles historie og anvendelse
Bødkeræble stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Tjele ved Viborg .
Sorten kendes også under synonymerne Tjele æble.
Bødkeræble er en frøplante af Prinzenapfel x ? dannet 1870.
Bødkeræble er kendt i Danmark siden 1937. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1938.
Bødkeræble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bødkeræble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bødkeræble fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 8/11.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Bødkeræble er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Bødkeræble vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 56 mm og en diameter på 55 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker gråhvide i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tynd, ca. 17 mm lang og ca. 1,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehusets diameter er ca. 17 mm. Kernehuset udgør ca. 0,31 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)