Broholms historie og anvendelse
Broholm stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Broholm ved Gudme .
Sorten kendes også under synonymerne Broholm Rosenæble, Broholmsæble/Broholm Rosenæble Samsø.
Broholm er en frøplante af Hvid Vinter Pigeon x Herfst Bloem Soete dannet 1866.
Broholm er kendt i Danmark siden 1896. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Broholm er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Broholm gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort/lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Broholm blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Broholm fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa/lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende/rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/28.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Broholm er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med megen/svag/middel sødme, middel/svag syrlighed og megen/ingen eller svag/nogen aroma. Parfumeret, variabel smag.
Indhold af syre i mosten er 0,65 %.
Indhold af sukker i mosten er 10,6 %.
Kødet har en dårlig bismag.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Broholm vurderes samlet som god/mindre god/middel god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 62/58 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn /grøngul. Dækfarven er rød/lyserød.
Dækfarven dækker ca. 50 %/75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er glat/grov/"hamret".
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide/lysebrune/røde i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 17/16 mm lang og ca. 2,5/2,8 mm tyk.
Stilkenden har en lille fortykkelse.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad/middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/lukket.
Der er ingen eller meget svage/meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet/hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 30 mm. Kernehuset udgør ca. 0,44/0,45 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og store/middelstore.
Skrællen er middeltyk/tynd. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast/blødt med en middel fin/fin struktur.
Kødet har ingen/middel/stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)