Bredæbles historie og anvendelse
Bredæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Folderupgård ved Fredericia .
Bredæble er en frøplante af Zwiebelborsdorfer x ? dannet 1900.
Bredæble er kendt i Danmark siden 1937. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Æblet bruges som madæble.
Bredæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Løvfylden er god. Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bredæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bredæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 4/8.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Bredæble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Bredæble vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 61 mm og en diameter på 76 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og grønne i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb/middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)