Bredstedæbles historie og anvendelse
Bredstedæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Langeland fra Rifbjerg på Langeland .
Bredstedæble er en frøplante af Scarlet Pearmain x Filippa
Bredstedæble er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Bredstedæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Bredstedæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er god. Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bredstedæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bredstedæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa/mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 20/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Bredstedæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Bredstedæble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 68 mm og en diameter på 68 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber/helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 16 mm lang og ca. 2,2 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt/smalt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og små.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)