Berner Rosenæbles historie og anvendelse
Berner Rosenæble stammer oprindeligt fra Schweiz fra Bern .
Sorten kendes også under synonymerne P.J.Bergius.
Berner Rosenæble er en frøplante af Zavergravelu Rouge x Rød Vinterkalvil dannet 1888.
Berner Rosenæble er kendt i Danmark siden 1898. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1957.
Berner Rosenæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Berner Rosenæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Berner Rosenæble blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Berner Rosenæble fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på ca. 25 % blade og meldugangreb på ganske få skud.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er sen.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/2.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Berner Rosenæble er høstmoden meget sent (første halvdel af november)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Berner Rosenæble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 67 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide/lysebrune i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er lang/meget lang og middel tyk, ca. 20 mm lang og ca. 2,6 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt/smalt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 29 mm. Kernehuset udgør ca. 0,41 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er blødt med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)