Bedstefars Æbles historie og anvendelse
Bedstefars Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Rødkilde på Sydfyn .
Bedstefars Æble er en frøplante af Zwiebelborsdorfer x Flaskeæble
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Bedstefars Æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Bedstefars Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er stort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bedstefars Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bedstefars Æble fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie/rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/40.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Bedstefars Æble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Bedstefars Æble vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 51 mm og en diameter på 58 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er orange.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er rusten.
Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og tynd, ca. 27 mm lang og ca. 1,7 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/smalt og halvåbent/lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)