|
||||||||||||
Luk |
Basnæsæbles historie og anvendelse
Basnæsæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Basnæs ved Skælskør .
Basnæsæble er en frøplante dannet 1820.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som madæble.
Basnæsæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Basnæsæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Basnæsæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/7/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Basnæsæble er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Basnæsæble vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 64 mm og en diameter på 72 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rødbrun.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og violette i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven
Stilken er middel og tyk, ca. 16 mm lang og ca. 3,0 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/smalt og lukket.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|