Bismarcks historie og anvendelse
Bismarck stammer oprindeligt fra Australien .
Sorten kendes også under synonymerne Bismarckapfel.
Bismarck er en frøplante af Alexander x ? dannet 1877.
Bismarck er kendt i Danmark siden 1892. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1957.
Bismarck er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Bismarck gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Bismarck blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Bismarck fik skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, skurvangreb på ca. 25 % blade og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 5/16b.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Bismarck er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Bismarck vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 72 mm og en diameter på 86 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide/grønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 19 mm lang og ca. 2,7 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter øverst på bægerrøret/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,31 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)