Nonnetit Bastards historie og anvendelse
Nonnetit Bastard stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Kolding .
Nonnetit Bastard er en krydsning af Hvid vinter pigeon x ? dannet 1800.
Nonnetit Bastard er kendt i Danmark siden 1904. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1957.
Nonnetit Bastard er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Nonnetit Bastard gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en middelkraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Nonnetit Bastard blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Nonnetit Bastard fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er meget sen/middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/9.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Nonnetit Bastard er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober)/tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Nonnetit Bastard vurderes samlet som god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 76 mm og en diameter på 65 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 12 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 22 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er tynd. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)