Guldspirs historie og anvendelse
Guldspir stammer oprindeligt fra Danmark .
Guldspir er en frøplante af Keswick Codlin
Guldspir er kendt i Danmark siden 1937. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Guldspir gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er følsom for æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Guldspir blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Guldspir fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på lidt færre end halvdelen af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Guldspir er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Kødet har en bitter smag.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Guldspir vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 71 mm og en diameter på 69 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul.
Dækfarven dækker ca. 0 % af æblet.
Skrællens overflade er glat.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang og tynd, ca. 15 mm lang og ca. 1,9 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,38 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og små.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)