Bodil Neergårds historie og anvendelse
Bodil Neergård stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland fra Flintinge på Lolland .
Bodil Neergård er en frøplante af Vinne hrebickove x Hvid Vinter Pigeon dannet 1850.
Bodil Neergård er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1984.
Bodil Neergård er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Bodil Neergård gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en middelkraftig, opret/bredkronet vækst.
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Bodil Neergård blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Bodil Neergård fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 75 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på både efterårsskud og ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa/lysrosa. Selve blomstringen er sen/middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Bodil Neergård er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel/stærk syrlighed og nogen/ingen eller svag aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,72 %.
Indhold af sukker i mosten er 13,0 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Bodil Neergård vurderes samlet som god/middel god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 69 mm og en diameter på 62 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er lang konisk /ægformet/aflang konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat/vokset.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Stilken er middel/lang og middel tyk, ca. 12 mm lang og ca. 2,2 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og åbent/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes.
Kernehuset er ovalt/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 23 mm. Kernehuset udgør ca. 0,37 af hele æblets diameter.
Kernerne er rødbrune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er blødt/middelfast med en fin/middel fin struktur.
Kødet har meget stærk/stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)