Alexanders historie og anvendelse
Alexander stammer oprindeligt fra Rusland fra Ukraine .
Sorten kendes også under synonymerne Kejser Alexander, Aporta.
Alexander er en frøplante dannet 1700.
Alexander er kendt i Danmark siden 1865. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1951.
Alexander er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble/til most/cider.
Alexander gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, bredkronet/hængende vækst.
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er middel.
Alexander blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Alexander fik ingen skurv på æblerne, skurvangreb på få blade og meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 5.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Alexander er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Alexander vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 77 mm og en diameter på 95 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk/flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er fedtet.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven
Stilken er lang og tyk, ca. 15 mm lang og ca. 3,4 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort og åbent/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 32 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)