Maglemers historie og anvendelse
Maglemer stammer oprindeligt fra Danmark fra Lolland fra Maglemer på Lolland .
Sorten kendes også under synonymerne Maglemer Stripling/Stribæble , Alfred Hages æble.
Maglemer er en frøplante dannet 1810.
Maglemer er kendt i Danmark siden 1870. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1957.
Maglemer er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Maglemer gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en middelkraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og robust mod æblekræft.
Maglemer blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Maglemer fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på omtrent 25 % af grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 6/11.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Maglemer er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel/kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er tørt/meget saftigt med megen/middel sødme, svag/middel syrlighed og nogen/ingen eller svag aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,57 %.
Indhold af sukker i mosten er 11,2 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Maglemer vurderes samlet som god/middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 48 mm og en diameter på 55 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 14 mm lang og ca. 2,5 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er bredt og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet/hjerteformet/ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/lukket.
Kernehusets diameter er ca. 20 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en fin/middel fin struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)