Filippas historie og anvendelse
Filippa stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Hundstrup, Sydfyn .
Filippa er en frøplante af Flaskeæble x ? dannet 1850.
Filippa er kendt i Danmark siden 1889. Sorten er eller har været udbredt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1987.
Filippa er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble/til most/cider.
Filippa gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, hængende vækst.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Filippa blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Filippa fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er frie.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Filippa er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med middel sødme, svag syrlighed og megen/nogen aroma. God, særegen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Filippa vurderes samlet som meget god/middel god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 67 mm og en diameter på 79 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 22 mm lang og ca. 2,1 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er middelstort/smalt og åbent/lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret højt/midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,35 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har svag/ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)