Lobos historie og anvendelse
Lobo stammer oprindeligt fra Canada fra Ottawa .
Lobo er en fri bestøvning af McIntosh x McMahan dannet 1898.
Lobo er kendt i Danmark siden 1948. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1984.
Lobo er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som madæble/som spiseæble.
Lobo gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag, opret vækst.
Lobo blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Lobo fik skurvangreb på omtrent halvdelen af æblerne, skurvangreb på knap halvdelen af bladene og meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 10/22.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Lobo er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Lobo vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 61 mm og en diameter på 76 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker rødlige i forhold til grundfarven og lyse i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og middel tyk, ca. 21 mm lang og ca. 2,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt/middelstort og åbent/halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet/løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent/halvåbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,34 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er blødt med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)