Pink Ladys historie og anvendelse
Pink Lady stammer oprindeligt fra Australien fra Stoneville, Western Australia .
Sorten kendes også under synonymerne Cripps Pink.
Pink Lady er en krydsning af Golden Delicious x Lady Williams dannet 1973.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som spiseæble.
Pink Lady gror på Pometet. Frugten modner meget sent og egner sig ikke til dyrkning i Danmark.
Træet
Træet har en kraftig/middelkraftig, opret vækst.
Pink Lady blev i årene 1997 og 1999 bedømt under usprøjtede forhold i Sydtyskland. Pink Lady fik skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, skurvangreb på knap halvdelen af bladene og meldugangreb på omtrent halvdelen af skuddene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er meget tidlig.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 2/23.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Pink Lady er høstmoden ekstremt sent (sidste halvdel af november).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med megen sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Smagen af Pink Lady vurderes samlet som god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort
Formen er aflang og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul. Dækfarven er lyserød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Stilkenden har en ingen fortykkelse.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er bredt og halvåbent.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernerne er brune og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en kremagtig farve.
Kødet er middelfast med en fin struktur.
Kødet har svag tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)