Sukkertops historie og anvendelse
Sukkertop stammer oprindeligt fra Danmark .
Sorten kendes også under synonymerne Sukkertop fra Vaalse ?.
Sukkertop er en frøplante
Sukkertop er kendt i Danmark siden 1917. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Sukkertop gror på Pometet.
Træet
Æblets kvalitet og sæson
Sukkertop er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Sukkertop vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
med en længde på 62 mm og en diameter på 66 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet.
Skrællens overflade er vokset.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang og tyk, ca. 16 mm lang og ca. 4,0 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er middelstort og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet og støvtrådene er placeret 4 i bægeret.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,39 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og små.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)