Ulderup æbles historie og anvendelse
Ulderup æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Syddanmark fra Ulderup ved Sundeved .
Ulderup æble er en frøplante dannet 1890.
Ulderup æble er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Ulderup æble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Ulderup æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er følsom for æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Ulderup æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ulderup æble fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 6/26.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Ulderup æble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt/meget saftigt med megen/middel sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,45 %.
Indhold af sukker i mosten er 10,7 %.
Smagen af Ulderup æble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 82 mm og en diameter på 78 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er aflang konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er grov/"hamret"/vokset.
Der er kun få lenticeller. Lenticellerne er middelstore.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og tyk, ca. 15 mm lang og ca. 3,8 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er smalt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,36 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er 5,7. Frugtkødet har en 1,3 farve.
Kødet er blødt med en grov struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)