)
|
||||||||||||
|
||||||||||||
)
|
)
|
)
|
| Luk |
Tønness historie og anvendelse
Tønnes stammer oprindeligt fra Danmark fra Fyn fra Kerteminde? .
Tønnes er en frøplante dannet 1820.
Tønnes er kendt i Danmark siden 1898. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1965.
Tønnes er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble/til most/cider.
Tønnes gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, opret vækst.
Sorten er robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Tønnes blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Tønnes fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på lidt færre end halvdelen af æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørklilla. Selve blomstringen er middeltidlig/sen.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/20.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er meget sen, det er spisemodent fra januar.
Tønnes er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september)/sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt/middel saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Æblet har middel/lille tendens til stødskader.
Smagen af Tønnes vurderes samlet som god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 62/61/60 mm og en diameter på 68/67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/fladrund konisk/konisk og lidt asymmetrisk/symmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er lyserød/orange/rød.
Dækfarven dækker ca. 25 %/50 % af æblet. Æblets dækfarve er kun synlig som striber på grundfarven/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellerne er små.
Lenticellernes farve virker grønne/gråhvide i forhold til grundfarven og gråhvide i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18/14/15 mm lang og ca. 2,4/2,6/2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget/uden rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort og lukket/halvåbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket/halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27/28 mm. Kernehuset udgør ca. 0,41/0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk/tyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin/grov struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)