Sønderskovs historie og anvendelse
Sønderskov stammer oprindeligt fra Danmark fra Fejø .
Sorten kendes også under synonymerne Slibestensæble.
Sønderskov er en frøplante dannet 1850.
Sønderskov er kendt i Danmark siden 1850. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sønderskov er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver. Træet kan i øvrigt bruges til prydplante.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Sønderskov gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Træet har en middelkraftig, bredkronet/hængende vækst.
Udbyttet er middelstort/stort.
Sorten er følsom for æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Sønderskov blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Sønderskov fik skurvangreb på omtrent halvdelen af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 33/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Sønderskov er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel sødme, middel syrlighed og megen aroma.
Smagen af Sønderskov vurderes samlet som meget god.
Æblet har en lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 75 mm og en diameter på 84 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er lyserød.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er grov/"hamret"/rusten.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker gråhvide i forhold til grundfarven og gule i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk/tyk, ca. 17 mm lang og ca. 3,0 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er smalt og halvåbent/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,31 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en 1 struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)