Sukkertop fra Vaalses historie og anvendelse
Sukkertop fra Vaalse stammer oprindeligt fra Danmark fra Falster fra Vaalse på Nordfalster .
Sukkertop fra Vaalse er en frøplante af Pigeonnet blanc d´hiver x ?
Sukkertop fra Vaalse er kendt i Danmark siden 1917. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1939.
Æblet bruges som spiseæble.
Sukkertop fra Vaalse gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er god. Sorten er robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Sukkertop fra Vaalse blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Sukkertop fra Vaalse fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, skurvangreb på omtrent 25 % af æblerne, æblekræftangreb på ganske få grene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 6/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Sukkertop fra Vaalse er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et kun lidt/middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt/middel saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og nogen/ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Sukkertop fra Vaalse vurderes samlet som god.
Æblet har en middel holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort/middel til stort med en længde på 62/72 mm og en diameter på 63/74 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød/orange.
Dækfarven dækker ca. 25 %/50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er glat/fedtet.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker hvide/brune i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide i forhold til grundfarven
Stilken er middel/lang og tyk, ca. 13 mm lang og ca. 3,6/4,0 mm tyk.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er flad/middeldyb, og bægeret er middelstort og lukket.
Der er svage/kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet/hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26/23 mm. Kernehuset udgør ca. 0,61/0,41/0,31 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune/mørkebrune og middelstore/store.
Skrællen er middeltyk/tynd. Frugtkødet har en hvid/gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin/1 struktur.
Kødet har stærk/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)