Stjerneæble I Samsøs historie og anvendelse
Stjerneæble I Samsø stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø fra Brundby på Samsø .
Stjerneæble I Samsø er en frøplante dannet 1900.
Stjerneæble I Samsø er kendt i Danmark siden 1900. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Stjerneæble I Samsø er eller har været egnet til dyrkning i haver.
Æblet bruges som madæble.
Stjerneæble I Samsø gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Stjerneæble I Samsø blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Stjerneæble I Samsø fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/4.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Stjerneæble I Samsø er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et kun lidt/middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag/middel sødme, svag syrlighed og nogen aroma. Smager lidt af jordbær.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Stjerneæble I Samsø vurderes samlet som mindre god.
Æblet har en meget lang holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 71/66 mm og en diameter på 89/86 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/fladrund konisk og symmetrisk/meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er mørkerød/mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker brune i forhold til grundfarven og lysebrune/grønne/gule i forhold til dækfarven.
Stilken er middel og tyk, ca. 9/11 mm lang og ca. 3,4/3,9 mm tyk.
Stilkenden har en middel fortykkelse.
Stilkgruben er middeldyb/dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og åbent/halvåbent.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet/liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 28/24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,32/0,28 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige/brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er blødt med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)