Spilmoseæbles historie og anvendelse
Spilmoseæble stammer oprindeligt fra Danmark .
Spilmoseæble er en frøplante af Danziger Kant x ?
Spilmoseæble er kendt i Danmark siden 1937. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1938.
Spilmoseæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Spilmoseæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Spilmoseæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 1/2.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Spilmoseæble er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et kun lidt/middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel/svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag/nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,64 %.
Indhold af sukker i mosten er 12,5 %.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Spilmoseæble vurderes samlet som middel god/mindre god.
Æblets ydre
Æblet er lille til middel med en længde på 41 mm og en diameter på 55 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er flad/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med tydelige striber/svag med tydelige striber.
Skrællens overflade er fedtet.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og gråhvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven
Stilken er meget lang og tynd, ca. 21 mm lang og ca. 1,5 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er flad, og bægeret er bredt og halvåbent.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret.
Kernehusets diameter er ca. 24 mm. Kernehuset udgør ca. 0,44 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og store.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast/middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har ingen/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)