Skovfogeds historie og anvendelse
Skovfoged stammer oprindeligt fra Danmark fra Sjælland fra Lov ved Vordingborg .
Sorten kendes også under synonymerne Skovfogedæble fra Lov.
Skovfoged er en frøplante dannet 1830.
Skovfoged er kendt i Danmark siden 1877. Sorten er eller har været noget dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1984.
Skovfoged er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble.
Skovfoged gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en svag/middelkraftig, bredkronet vækst.
Udbyttet er middelstort/lavt.
Sorten er følsom for æbleskurv, robust mod æblemeldug og følsom for æblekræft.
Skovfoged blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Skovfoged fik skurvangreb på lidt færre end halvdelen af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, æblekræftangreb på lidt færre end halvdelen af grenene, meldugangreb på omtrent 25 % af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig/middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er tidlig, det er spisemodent fra august.
Skovfoged er høstmoden tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, middel syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Skovfoged vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middelstort med en længde på 65 mm og en diameter på 62 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er aflang og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 100 %/75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med svage striber.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker lysebrune i forhold til grundfarven og lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker grønne i forhold til grundfarven og brune i forhold til dækfarven.
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,5 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/bredt og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,42 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en lyserød/hvid/rødstribet farve.
Kødet er fast med en middel fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)