)
|
||||||||
|
||||||||
)
|
)
|
)
|
| Luk |
Skenkelsø Æbles historie og anvendelse
Skenkelsø Æble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Hovedstaden fra Skenkelsø skole i Nordsjælland .
Sorten kendes også under synonymerne Skænkelsøæble.
Skenkelsø Æble er en frøplante dannet 1792.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Skenkelsø Æble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Løvfylden er middel. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Skenkelsø Æble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Skenkelsø Æble fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, ingen meldugangrebne skud, sodplet/flueplet på ca. 25 % af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er triploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/6/33.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Skenkelsø Æble er høstmoden middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et kun lidt attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Skenkelsø Æble vurderes samlet som dårlig.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 55 mm og en diameter på 66 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker hvide/grønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 18 mm lang og ca. 2,3 mm tyk.
Stilkgruben er middeldyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og lukket.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 27 mm. Kernehuset udgør ca. 0,41 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og store.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er fast med en grov struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)