Risskov Rambours historie og anvendelse
Risskov Rambour stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Risskov ved Aarhus .
Risskov Rambour er en frøplante dannet 1870.
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Æblet bruges som madæble.
Risskov Rambour gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er middelstort/lavt.
Løvfylden er middel. Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Risskov Rambour blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Risskov Rambour fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, få angreb af sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er lysrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er store med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/11.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Risskov Rambour er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober)/middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med svag sødme, stærk syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Risskov Rambour vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er stort/meget stort med en længde på 70 mm og en diameter på 84 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk og meget asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkelilla.
Dækfarven dækker ca. 0 %/25 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Der er mange lenticeller. Lenticellerne er store.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 12 mm lang og ca. 2,9 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, med meget rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er middelstort/bredt og halvåbent/åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehusets diameter er ca. 23 mm. Kernehuset udgør ca. 0,27 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast/fast med en middel fin/grov struktur.
Kødet har stærk/middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)