Ringkloster Kammerjunkers historie og anvendelse
Ringkloster Kammerjunker stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Skanderborg .
Ringkloster Kammerjunker er en frøplante af Hvid vinter Pigeon x ? dannet 1800.
Ringkloster Kammerjunker er kendt i Danmark siden 1877. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1928.
Ringkloster Kammerjunker er eller har været egnet til dyrkning i erhverv.
Æblet bruges som spiseæble.
Ringkloster Kammerjunker gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Træet har en kraftig, opret vækst.
Udbyttet er lavt.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Ringkloster Kammerjunker blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ringkloster Kammerjunker fik ingen skurvangreb på bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er små med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 7/24.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Ringkloster Kammerjunker er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt med middel sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Ringkloster Kammerjunker vurderes samlet som middel god.
Æblet har en kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er middel til stort med en længde på 59 mm og en diameter på 67 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med pletter.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide/lysebrune i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse /mørkegrønne i forhold til grundfarven
Stilken er lang og middel tyk, ca. 13 mm lang og ca. 2,4 mm tyk.
Der er opsvulmet stilk.
Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb/flad, og bægeret er bredt/smalt og halvåbent/lukket.
Der er ingen eller meget svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt/4/lavt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 19 mm. Kernehuset udgør ca. 0,28 af hele æblets diameter.
Kernerne er mørkebrune og middelstore.
Skrællen er tyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er fast med en fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)
)