Prinsesse Margrethes historie og anvendelse
Prinsesse Margrethe stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Beder gartnerskole ved Aarhus .
Sorten kendes også under synonymerne Beder I.
af Signe Tillisch x Cassseler Reinet dannet 1935.
Prinsesse Margrethe er kendt i Danmark siden 1938. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Sorten er sidst anbefalet til dyrkning i Danmark i år 1950.
Æblet bruges som spiseæble.
Prinsesse Margrethe gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Sorten er meget robust mod æbleskurv, meget robust mod æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Prinsesse Margrethe blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Prinsesse Margrethe fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på ganske få skud, sodplet/flueplet på næsten halvdelen af frugterne og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud/ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er gulrosa. Selve blomstringen er middeltidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 2/34.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Prinsesse Margrethe er høstmoden middeltidligt (sidste halvdel af september).
Æblet har et over middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med svag sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Prinsesse Margrethe vurderes samlet som mindre god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 65 mm og en diameter på 75 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn.
Skrællens overflade er glat.
Lenticellernes farve virker røde i forhold til grundfarven og røde i forhold til dækfarven.
Eventuelle ringe rundt om lenticellerne virker lyse i forhold til grundfarven og mørkerøde i forhold til dækfarven.
Stilken er meget lang og tyk, ca. 20 mm lang og ca. 3,3 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er dyb, og bægeret er middelstort og åbent.
Der er svage ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være lukket.
Kernehusets diameter er ca. 25 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en gullig farve.
Kødet er middelfast med en middel fin struktur.
Kødet har stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)