Ondrup Moseæbles historie og anvendelse
Ondrup Moseæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Region Midtjylland fra Ondrup Mose ved Odder .
Ondrup Moseæble er en frøplante dannet 1850.
Ondrup Moseæble er kendt i Danmark siden 1913. Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Ondrup Moseæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Ondrup Moseæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup/Randers Regnskov/Blomstergårdens Pomet.
Træet
Udbyttet er lavt.
Sorten er robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Ondrup Moseæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Ondrup Moseæble fik skurvangreb på omtrent 25 % af bladene, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 16c/?.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er sen, det er spisemodent fra november/december.
Ondrup Moseæble er høstmoden sent (sidste halvdel af oktober).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er meget saftigt med middel/megen sødme, middel syrlighed og nogen aroma.
Indhold af syre i mosten er 0,57 %.
Indhold af sukker i mosten er 11,0 %.
Æblet har middel tendens til stødskader.
Smagen af Ondrup Moseæble vurderes samlet som middel god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 72 mm og en diameter på 78 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøn . Dækfarven er mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er både jævn, stribet og plettet.
Skrællens overflade er glat.
Der er nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og hvide/gråhvide i forhold til dækfarven.
Stilken er kort og tyk, ca. 6 mm lang og ca. 3,7 mm tyk.
Stilkenden har en middel fortykkelse.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er middeldyb, uden rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort/smalt og lukket.
Der er meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte.
Kernehuset er hjerteformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være åbent.
Kernehusets diameter er ca. 31 mm. Kernehuset udgør ca. 0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige/brune og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en grønlig farve.
Kødet er fast/meget fast med en fin/middel fin struktur.
Kødet har middel/meget stærk tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)