)
|
||||
|
||||
|
|
 |
||||
|
|||||
|
| Luk |
Nonnetit fra Alss historie og anvendelse
Nonnetit fra Als stammer oprindeligt fra Danmark fra Als .
Nonnetit fra Als er en frøplante af Nonnetit x Løgæble
Sorten er eller har været meget lidt eller slet ikke dyrket.
Nonnetit fra Als gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er middelstort.
Løvfylden er god. Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og følsom for æblekræft.
Nonnetit fra Als blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Nonnetit fra Als fik skurvangreb på ganske få blade, skurvangreb på ganske få æbler, æblekræftangreb på omtrent halvdelen af grenene, meldugangreb på omtrent halvdelen af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på efterårsskud.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er middeltidlig/tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der rører hinanden.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 3/7.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Nonnetit fra Als er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/tidligt (sidste halvdel af august).
Æblet har et middel attraktivt ydre.
Kødet er middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og ingen eller svag aroma.
Æblet har lille tendens til stødskader.
Smagen af Nonnetit fra Als vurderes samlet som god.
Æblets ydre
Æblet er stort med en længde på 75 mm og en diameter på 78 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er rund konisk/konisk og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er grøngul. Dækfarven er rød.
Dækfarven dækker ca. 50 % af æblet. Æblets dækfarve er helt jævn/jævn med tydelige striber.
Skrællens overflade er rusten/glat.
Der er kun få/nogle lenticeller. Lenticellerne er store.
Lenticellernes farve virker mørkegrønne i forhold til grundfarven og grønne i forhold til dækfarven.
Stilken er kort/middel og middel tyk, ca. 10 mm lang og ca. 2,5 mm tyk.
Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb, og bægeret er middelstort og halvåbent.
Der er kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er konisk eller skålformet/tragtformet og støvtrådene er placeret lavt/midt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter ved bunden af bægerrøret og er adskilte/slutter midt på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/lukket/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 26 mm. Kernehuset udgør ca. 0,33 af hele æblets diameter.
Kernerne er beige og middelstore.
Skrællen er middeltyk. Frugtkødet har en hvid farve.
Kødet er middelfast med en grov struktur.
Kødet har ingen tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)