Mikkel Pedersæbles historie og anvendelse
Mikkel Pedersæble stammer oprindeligt fra Danmark fra Samsø .
Sorten kendes også under synonymerne Mikkel Pedersæble Samsø.
Mikkel Pedersæble er en frøplante dannet før 1922.
Mikkel Pedersæble er kendt i Danmark siden 1922. Sorten er eller har været lidt dyrket.
Mikkel Pedersæble er eller har været egnet til dyrkning i erhverv/haver.
Æblet bruges som spiseæble/som madæble.
Mikkel Pedersæble gror på Pometet. Sorten kan også ses på: Gl. Estrup.
Træet
Udbyttet er stort.
Sorten er meget robust mod æbleskurv, følsom for æblemeldug og meget robust mod æblekræft.
Mikkel Pedersæble blev i perioden 2006-2009 bedømt under usprøjtede forhold. Mikkel Pedersæble fik skurvangreb på ganske få blade, ingen skurvangreb på æblerne, ingen æblekræft på grenene, meldugangreb på lidt færre end halvdelen af skuddene, ingen sodplet/flueplet og ingen skud med røde lus.
Blomsterknopperne sidder overvejende på ældre grene.
Blomsterfarven i ballonstadiet er mørkrosa. Selve blomstringen er tidlig.
Blomsterne er middelstore med blomsterblade, der er overlappende.
Sorten er diploid og har følgende selv-sterilitetsalleler 16b/23.
Æblets kvalitet og sæson
Æblets sæson er middeltidlig, det er spisemodent fra september/oktober.
Mikkel Pedersæble er høstmoden tidligt til middeltidligt (første halvdel af september)/middel til sent (første halvdel af oktober).
Æblet har et middel/over middel attraktivt ydre.
Kødet er tørt/middel saftigt med middel sødme, svag syrlighed og nogen aroma.
Æblet har stor tendens til stødskader.
Smagen af Mikkel Pedersæble vurderes samlet som middel god.
Æblet har en meget kort holdbarhed.
Æblets ydre
Æblet er stort til meget stort med en længde på 70/65 mm og en diameter på 91/90 mm, målt på det bredeste sted.
Formen er fladrund konisk/fladrund og lidt asymmetrisk.
Æblets grundfarve er gul/grøngul. Dækfarven er mørkerød.
Dækfarven dækker ca. 75 % af æblet. Æblets dækfarve er jævn med svage striber.
Skrællens overflade er grov/"hamret"/ujævn.
Der er mange/nogle lenticeller. Lenticellerne er små/store.
Lenticellernes farve virker hvide i forhold til grundfarven og hvide i forhold til dækfarven.
Stilken er kort/middel/lang og tyk, ca. 13/9 mm lang og ca. 3,6/3,3 mm tyk.
Stilkenden har en meget stor/ingen fortykkelse.
Stilkroden på den midterste frugt har ofte en fortykkelse. Stilkgruben er dyb, med noget rust.
Bægerhulen er middeldyb/dyb, og bægeret er bredt og lukket.
Der er kraftige/meget kraftige ribber omkring bægeret.
Æblets indre
Når æblet er gennemskåret fra blomst til stilk kan man se følgende karakterer:
Bægerrøret er tragtformet/konisk eller skålformet og støvtrådene er placeret midt/højt i bægeret.
De grønne linjer om kernehuset slutter midt på bægerrøret/slutter ved bunden af bægerrøret, hvor de mødes/slutter øverst på bægerrøret.
Kernehuset er løgformet/liggende ovalt. Skærer man æblet på tværs vil kernehusets tværsnit være halvåbent/åbent.
Kernehusets diameter er ca. 35/36 mm. Kernehuset udgør ca. 0,38/0,40 af hele æblets diameter.
Kernerne er brune og store/middelstore.
Skrællen er tynd/middeltyk. Frugtkødet har en hvid/grønlig farve.
Kødet er blødt med en 1/fin struktur.
Kødet har middel tendens til brunfarvning efter overskæring.
|
)
)
)
)
)
)
)
)
)